Fredag middag var der troppet en del mennesker op ved Snogbæk, hvor foreningen Havørred Als skulle have hele 10.000 små ørreder sat i vandet – og de mange børn, som var kommet, gav en hjælpende hånd.
Børnene fangede ørreder, som var i et kar og satte dem ud i bækken.
De små fisk skal svømme ud i havet og vokse sig store – og for at give dem steder, hvor de kan gemme sig, så har foreningen tidligere lavet stenrev og plantet ålegræs.
“Jeg vil gerne sige tak for den flotte opbakning og det er rigtigt dejligt, der kom så mange børn, der gjorde det hele til en rigtog god oplevelse”, sagde Per Lorenzen, som er formand for Havørred Als.
Susanne Blegvad Posselt, som er SFs medlem i Byrådet var også inviteret.
“I dag hjælper vi naturen, når vi sender vores egne fik på vej og nu svømmer de ud i havet. Mange af dem kommer tilbage igen”, sagde Susanne Blegvad Posselt.
“Flensborg Fjord, Augustenborg Fjord og Alssund trænger også til hjælp, så der igen kommer masser af liv – Havørred Als viser os, hvor meget frivillighed kan”.


