Mexicansk inspireret kunst og musikere fra Mexico i Ahlmannsparken

Mexicansk inspireret kunst og musikere fra Mexico i Ahlmannsparken
Bola Suriana. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Kultur i Gråsten inviterer i samarbejde med Flensborg Fjords Kunst og Kulturforening til en festlig eftermiddag med noget for både øjne og ører. Bola Suriana spiller og der udstilles mexicansk inspireret kunst i Ahlmannsparken i Gråsten.

Det foregår i Ahlmannsparken lørdag den 6. september fra klokken 14, skriver Kultur i Gråsten.

Om Bola Suriana

De seks musikere fra Morelia i delstaten Michoacán excellerer i energiske rytmer, fængende melodier og poetiske tekster, der gør, at man føler sig inviteret helt ind i hjertet af Mexico.

Musikgruppen har spillet sammen professionelt i mange år. De spiller traditionel musik fra alle områder i Mexico, og deres største mål er at bidrage til at bevare og udbrede kendskabet til den righoldige mexicanske folkemusik. Foruden mexicansk folkemusik spiller gruppen også medrivende traditionel musik fra andre dele af Latinamerika samt Canto Nuevo, protestsange, og egne kompositioner.

Bola Suriana har været på over 30 internationale turnéer. De behersker et hav af instrumenter inklusive kopier af gamle indianske instrumenter fra præcolumbiansk tid.

Billetter sælges fra Kultur i Gråstens hjemmeside.

Læs også...  Pigekoret sang på Danfoss i Tallahassee

GÅET GLIP AF .. ?