27 danseglade balletelever skyder den nye balletsæson i gang ved at deltage Sønderjyllands Danseakademis sommerskole fra den 4. til den 7. august. Sommerskolen er en god anledning til at få gang i kroppen og grine og hygge sig sammen med de andre elever. Ballettens sommerskole holdes hvert år og finder sted i Danseakademiets flotte dansesale på Skovvej.
Danseakademiet fortæller, at eleverne er inddelt i hold efter alder og fælles for dem er at de skal træne kondition, styrketræning og ballettrin efter en lang ferie.
Sommerskolen er også en anledning til at introducere den berømte ballet Svanesøen, som eleverne kommer til at arbejde med i løbet af den kommende balletsæson.
Eleverne er hver især blevet bedt om at læse op på historien om Svanesøen, så de har en bedre forståelse af stykket.

