Spejderne, som er taget fra Sønderborg-området til Spejdernes Lejr i Hedeland, har brugt deres søndag på at lave deres lejrpladser færdig. Derefter var der fri til at udforske den store lejr, prøve de første af mange sjove aktiviteter og få brugt nogle af deres lommepenge i lejrens butikker.
Det fortæller Tina Ensted, som er pressekontakt for de 250 spejdere fra Sønderborgområdet, der er taget til Hedeland.
“Aftenens program bød på lejrens store åbningsshow hvor alle lejrens 30.000 spejdere var samlet. Der er spejdere fra 38 forskellige lande med på lejren. Det er en utrolig god følelse at være en del af sådan et stort verdensomspændende fællesskab”.




