44.291 kroner skal hjælpe flere udsatte børn ind i foreningslivet

44.291 kroner skal hjælpe flere udsatte børn ind i foreningslivet
Arkivfoto · af: Bo Bach

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Den 9. april var frivillige fra foreningen Broen var i Skansen – sammen med et par lidt mere kendte for at samle penge ind til foreningen og det samlede beløb blev 44.291 kroner – heraf kom de 32.000 kroner ind på indsamlingsdagen og senere kom der penge ind gennem de mails, der blev sendt ud.

“Maria Frost Andresen fra Sønderborghus og byrådsmedlem Jesper Smaling hjalp os med at ringe donationer ind fra borgere og virksomheder, der gerne vil støtte børn og unges fritidsliv. Pengene går ubeskåret til at give børn fra økonomisk trængte familier adgang til sport, musik, spejderaktiviteter og andre fritidstilbud, der styrker deres sociale og personlige udvikling”, siger Jytte ‘Pyt’ Sørensen fra Broen til Nært & Nyt.

“Pengene bliver sendt ud i foreningerne, når de søger om eksempelvis at få dækket kontingent til et barn eller en ung. Lærere, sundhedsplejersker og andre omkring det enkelte barn kan søge os om hjælp. Også til ture eller lejre med foreningen”, siger Jytte ‘Pyt’ videre og tilføjer, at de også har et lager med sportstøj og udstyr.

Det vigtige for Broen er, at børn fra økonomisk trængte familier også bliver en del af fællesskaberne i foreningslivet.

”Vi kom op på 44.291 kroner, som ubeskåret går til at hjælpe udsatte børn og unge til en aktiv fritid”, siger næstformand Christian Bonde til Nært & Nyt.

Læs også...  Gammelt Nyt: Stort arbejde med tilrejsende dansk-sindede til folkeafstemningen
Politisk annonce – Socialdemokratiet
POLITISK REKLAME
Sponseret af Socialdemokratiet
(Kommunalvalg 2025)

GÅET GLIP AF .. ?