700 seniorer hyggede sig i Lansen

700 seniorer hyggede sig i Lansen
Jespoer Lundgaard sang for seniorerne. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Fredag eftermiddag sad hele 700 seniorer bænket i Lansen på Ringriderpladsen, hvor der skulle spises smørrebrød, drikkes øl og høres musik.

Tip Top Partyband spillede og sang – og der var også besøg af Jesper Lundgaard, som selvfølgelig også skulle synge.

”Jeg kan se, at I har mobiltelefonerne med og det er rigtigt dejligt. Så kan i optage og se det hele på langsom i aften”, sagde han til gæsterne.

Der kom også besøg af Århus Brass Band.

Inden de gik i gang med at spille, sagde Jacob Moos fra ringriderkomitten mange tak til Tip Top Partyband, som har spillet i 35 år og været med til ringridningen hele 28 gange.

“I stopper jo karrieren i løbet af det kommende år, så jeg vil bede publikum om at give dem en kæmpe hånd, så de lokkes til at komme til Ringriderfesten i 2027”, sagde Jacob Moos. Og der blev virkeligt klappet.

“Vi må finde en løsning”, sagde Karsen Hansen fra bandet og det blev tolket aom et ja.

Rigtigt mange af gæsterne fortalte, at arrangementet var rigtigt godt og de havde nydt, der blev serveret smørrebrød fremfor kage. Og rigtigt mange hyggede sig med at synge med på Tip Tops og Jesper Lundgaards sange.

Læs også...  Håndboldbrag mellem Sønderjyske og Flensburg-Handewitt

GÅET GLIP AF .. ?