Den animerede familiefilm ‘Rejsen mod nord’ forener nordisk julemagi og H.C. Andersen-inspiration med den klassiske fortælling om Snedroningen – og filmen er på lærredet i Kinorama i Borgen, hvor 8-årige Elva, som er elev på Sønderskov-Skolen så den i går, torsdag.
”Filmen handler om en pige, der hedder Gerda og hun tager afsted mod Nordpolen for at redde sin bedste ven, Kaj, der er kidnappet af Snedronningen. Gerda får hjælp af en, der har en glorie om hovedet, en skytsengel”, fortæller Elva.
”Filmen er rigtig god – undervejs er den også lidt uhyggelig og sørgelig”, siger Elva, som ikke fortælle, hvordan den slutter.
Bogcafévært Allan Breckling skriver:
Hvad er egentligt en ægte julefilm for hele familien? Hvis man er i tvivl om det – så tag fat i børnebørnene og besøg den pragtfulde biograf Kinorama og se Rejsen mod Nord.
Endelig kom der en tegnefilm…uden Disney nykker – men en ægte nordisk film…bygget på H.C. Andersens verdensberømte eventyr Snedronningen. En film der holder fast i eventyrets forunderlige verden – den er uhyggelig – spændende – meget meget smukt filmatiseret – den har varme og menneskelighed og er morsom – rigtig morsom.
Det er en norsk filmatisering og fører os rundt i Sverige – Lapland – fra København til Nordpolen…og er fremragende speaket af blandt andre Bodil Jørgensen og Mads Mikkelsen – med et sprog og udtale…ikke hørt længe. Sikke en diktion. Og for en gamling som mig var det en ren fryd at høre det gamle danske sprog…så smukt… og nej…her er der ingen ‘fuck you udtalelser’, som er så trættende. Og dermed er filmen også egnet for 7-årige op til kvart oldinge som mig selv.
Det er virkelig en dejlig film og det i H.C. Andersens ånd og i de voksnes der som jeg elsker dette eventyr…tag børn og børnebørn med i Kinorama og få en stor oplevelse…i fortryder det ikke….
Og jeg er sikker på at denne film skrevet og instrueret af Bente Lohne ender med at blive til en ren kultfilm. Bare vent og se.