Til skyttefrokosten skal Allan Breckling være Årets Æresgæst

Til skyttefrokosten skal Allan Breckling være Årets Æresgæst
Allan Breckling. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Lørdag den 14. juni skal Borgerforeningens skytter skyde om Kongetitlen og det foregår på Skydebanen på Kær Vestermark fra morgenstunden – og når det sidste skud er fyret af, så bliver den nye Skyttekonge hædret.

Herefter skal skyttebrødrene ind til Sønderborg by og heldigvis foregår et stykke af turen i busturen, inden de sættes af og marcherer til Rådhuset, hvor de ved middagstid, hvor de skal hente borgmester Erik Lauritzen og årets æresgæst, som er Allan Breckling, manden bag Brecklings Bogcafé, som glæder sig rigtigt meget:

“Jeg er både rørt og stolt, fordi det er en ære at blive inviteret som æresgæst. Jeg ser det som en slags honorering og er derfor også stolt på bogcafeens vegne. Med den har jeg jo fat i et eller andet og forfatterne vil jo gerne være med. Og så er bogcafeens publikum ikke alene fra Sønderborg, men fra hele landet”, siger den kommende æresgæst, Allan Breckling, til Nært & Nyt.

“Borgerforeningen er en folkelig forening og de vælger ikke en æresgæst ud fra vedkommendes indtægt, titel eller job, men ser på, om vedkommende bidrager med noget til Sønderborg. Det gør mig ekstra stolt”, siger Allan Breckling, der via bogcafeen forsøger at åbne bogcafé-gæsternes øjne for god litteratur.

Han fortæller også, at han har tænkt sig at tage en øl med på Rådhuset, når han skal møde skyttebrødrene:

“De siger jo, at Sønderborg Garden trækker op”.

Formanden for Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab, Christel Leiendecker, har også bemærket Brecklings Bogcafé:

“Brecklings Bogcafé er en kulturel oase i hjertet af Sønderborg – et sted hvor litteraturen lever og hvor samtaler på tværs af generationer, baggrunde og grænser blomstrer. Her mødes forfattere og læsere, lokale stemmer og globale fortællinger og sammen skaber de et levende fællesskab omkring ordet. Det er netop dén form for kulturmøde, der styrker vores sammenhængskraft og gør Sønderborg rigere”, siger hun til Nært & Nyt. Som æresgæst kommer han i flot selskab: Per Nielsen, Frode Sørensen, Leif Maibom, Thomas Eje, Jan Hellesøe, Christoffer Brodersen og mange flere.

Læs også...  Historien om en bog

GÅET GLIP AF .. ?