1.170 deltagere startede deres køretøjer til Oldtimerløbet i år og fyldte pladsen med mange gode oplevelser for de 5074 gæster, som besøgte pladsen.
Vi er utroligt glade for det talstærke fremmøde og takker alle deltagere som publikummer, skriver Lions Broager-Gråsten.
Som arrangør takker de ikke kun de fremmødte på Oldtimerpladsen, men også alle i Gråsten by og på ruten, som gjorde årets arrangement til en dejlig oplevelse for løbsdeltagerne på de tohjulede og i bilerne.
Langs ruten fra Gråsten langs Flensborg Fjord til Kruså var der stort fremmøde og god stemning, og det hele blev båret af frivillige, som får en særlig tak:
De har bidraget til, at LIONS kan uddele Oldtimerløbets overskud til gavn for lokalsamfundet og LIONS’ internationale hjælpearbejde.
Mange tak. En tak også til alle de ivrige tilskuere langs løbsstrækningen, som tiljublede og satte kulør på dagen, for alle de stolte ejere og passagerer i de deltagende køretøjer.


