Anne Dorte Michelsen fortæller om meninger, mod og musik

 Anne Dorte Michelsen fortæller om meninger, mod og musik
Anne Dorte Michelsen. Foto. Robin Skjoldborg. Foto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Anne Dorte Michelsen er kendt og elsket for sine sange – både som medlem og sangskriver i orkesteret Tøsedrengene, Venter på far og gennem sin lange solokarriere og den 10. april er hun i biblioteket i Sønderborg, hvor hun tager os med på en rejse gennem et liv fyldt af musik, mod og menneskelighed.

Det skriver biblioteket i i en pressemeddelelse.

Med afsæt i sin nye erindringsbog – Synger du stadig? – fortæller hun om barndommens drømme, ungdommens kaos og voksenlivets sårbarhed – og de mange sange, der blev født undervejs.

Det er en fortælling om at være kvinde i en mandsdomineret branche, om at stå fast, når det blæser – og om at finde sin stemme på ny, når livet skifter retning. Med varme, humor og eftertænksomhed deler Michelsen sine erfaringer fra et langt liv i musikken: Om berømmelsens pris, tab og livskriser.

Vi føres fra ’70ernes Aarhus og ’80ernes København – gennem popsuccessens vilde år – til nutidens Vesterbro, hvor corona, MeToo og geopolitisk turbulens atter forandrer verden.

I den verden sker der et opbrud i Michelsen, som må genfinde sit verdens- og selvbillede og forstå sig selv på ny. Her startede arbejdet med bogen. Det er en ærlig fortælling om et ekstraordinært liv i dansk musik. Hele vejen løber kærligheden til musikken og sproget som en rød tråd.

I løbet af foredraget vil udvalgte sange blive vævet ind i fortællingen – som små pauser, der lader poesien tale for sig selv.

Du finder din billet på bibliotekets hjemmeside.

Læs også...  Provst vil fortælle om sine oplevelser fra Tanzania

GÅET GLIP AF .. ?