Rigtigt mange på besøg på Egens brandstation

Rigtigt mange på besøg på Egens brandstation
Politiet var også på besøg. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Lørdag var der åbent hus hos Egen Frivillige Brandværn og der kom virkeligt mange på besøg. De fik set køretøjer fra  politiet, Augustenborg-Bro Frivillige Brandværn og også fra Hørup.

Havnbjerg var mødt med redningsbåden og SSønderborg med bilen med droner. Indsatsleder René Andersen var også på pladsen med sin bil.

”På stationen her er vi 25 aktive brandmænd og så er der tilknyttet fire gæstebrandmænd”, siger Palle Frederiksen, der har været brandkaptajn i hele 32 år.

Han fortæller, at en del af de frivillige brandmænd er grå i toppen.

”Så vi har brug for unge, som vil være frivillige. Kunne vi få 2-3 stykker om året, så ville det være fint – og de kommer med på nogle af de cirka 40 udrykninger, vi har om året”, siger han.

Der rykkes ud til brande og miljøopgaver.

”Vi kører også til færdselsuheld med fastklemte og dem er der kommet flere af”.

Vi hjælper hinanden

”I dag har vi andre stationer med og det er jo sådan, at vi frivillige hjælper hinanden på kryds og tværs. I dag kan alle gæsterne se vores udstyr og på det område er vi godt med. Kommunen er god ved os”, siger Palle Frederiksen.

Højdepunktet på dagen var, at brandmændene skulle vise, hvordan man åbner en bil og hjælper fastklemte ud,

Læs også...  Stor opbakning til Hørup Frivillige Brandværns kræmmermarked

GÅET GLIP AF .. ?