Fra mandag er motorvejens til- og frakørsel ved Avnbøl spærret i tidsrummet fra den 3 august og i 8 uger, altsåfrem til 25. september.
Sønderborg Varme fortæller, at de fortsætter fjernvarmeudrulningen og arbejdet med cykelstien mellem Adsbøl og Avnbøl. Arbejdet med den nye cykelsti mellem Adsbøl og Avnbøl er godt i gang og på en stor del af strækningen er fjernvarmerørene nu lagt i jorden.
I den næste etape skal fjernvarmerørene på hver side af motorvejen forbindes.
Arbejdet medfører følgende trafikale ændringer:
Truenbrovej spærres for al motorkørsel mellem Adsbøl og nord på frem til Pilgårdsvej. Gående og cyklister vil fortsat kunne passere.
Til- og frakørslerne ved afkørsel 13 på Sønderborgmotorvejen spærres i både øst- og vestgående retning.
Trafikanter bedes følge den skiltede omkørsel.
Vi anbefaler trafikanter at:
benytte Aabenraalandevej til Avnbøl, Ullerup og Blans
benytte Sønderborg Landevej/Amtsvejen til Adsbøl
Vi beklager de gener, arbejdet medfører, og takker for tålmodigheden.
Spørgsmål til fjernvarmeudrulningen kan rettes til Sønderborg Varmes kundeservice på tlf. 7343 5000 eller mail post@sfjv.dk
På kortet er den spærret strækning markeret med grøn farve.



