Nybøl Idrætsuge er stadig i fuld gang og klokken 11 kommer der optog med Sønderborg Pipes and Drums, rytter, cykler og havetraktorer gennem byen og frem til idrætspladsen, hvor der er ringridning fra klokken 12.
Et kvater senere spiller Sønderborg Pipes and Drums på pladsen.
Klokken 14 er der en fantastisk mulighed for at få tanket tomme kalorier og det gøres i teltet, hvor der bydes på kaffe og gratis kage – og det er den lokale bager, bageriet Kock, som er den glade giver.
Klokken 14:15 gives der en byforskønnelsespris og så skal Årets Nøfling hædres.
Omkring 16:15 overrækkes der præmier til rytterne.
“Vi måtte aflyse teltballet, som var i lørdagsprogrammet, men vi holder pladsen åben, så folk kan komme og hygge sig sammen – og der sælger vi også skovhuggersteaks og ringridere samt øl og vand”, siger formand for Nybøl Kultir og Idrætsforening, Roland Knudsen til Nært & Nyt.
Der kommer også musik på pladsen.


