Torsdag var Lena Krag Schmidt fra Park by Mens Cut en tur indenfor i Skogalleriet på Perlegade, hvor ejeren, Martin Lindgren Dokkedahl, stod klar med et maleri, som han har skabt i anledning af Knæk Cancer.
“Det har været klar rigtig længe og nu kan du tage det med i salonen”, sagde Martin Lindgren Dokkedahl.
Lena Krag Schmidt overvejer at hænge det i salonens indgangsparti, så enhver, der kommer indenfor, bliver opmærksom på, at tilløbet til Knæk Cancer-auktionen den 21. oktober er i gang.
Tombolaen er i gang
Omkring 100 gevinster ligger klar i Park by Mens Cut og kunderne kan prøve lykken i tombolaen.
“Og alle andre, der vil støtte vores Knæk Cancer er også velkommen til at komme ind i salonen og prøve lykken. Der er mange virkeligt flotte gevinster”, siger Lena Krag Schmidt, som er i gang med at konkte mulige sponsorer, for at spørge, om de vil bakke op om Knæk Cancer-aktionen i salonen den 21. oktober.
Hvis du eller din virksomhed har lyst til at bidrage til Lena Krag Schmidts 7. Knæk Cancer-auktion, så ring til hende på telefon 2179 2028 eller send en mail til lenakragschmidt@gmail.com


