DGI Sønderjylland er med til Kulturnatten

DGI Sønderjylland er med til Kulturnatten
Foto · af: Bo Bach Jensen

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

På Kulturnatten inviterer DGI Sønderjylland sammen med lokale idrætsforeninger til et aktivt DGI-område, hvor alle kan være med, skriver Sønderborg Kommune.

Man kan se opvisninger ved Nørre Havnegade 1, møde lokale idrætsforeninger og prøve kræfter med forskellige aktiviteter som tennis, basketball, kørestolsrugby, taekwondo, gymnastik og linedance.

Sønderborg Kommune er også repræsenteret ved kommunens projektleder for DGI Landsstævnet, Peter Nielsen.

Kom forbi og hør mere om planlægningen frem mod det store landsstævne i Sønderborg og få en snak om, hvordan man kan være med til Landsstævnet 2029 som deltager, frivillig eller forening.

Hele aftenen vil der være fokus på bevægelse, fællesskaber og oplevelser, som også er rammen for DGI Landsstævnet. Flere af aktiviteterne foregår løbende hele aftenen som ‘kom og se – og prøv selv-aktiviteter’.

Desuden vil der i løbet af aftenen blive vist linedance og gymnastik.

Læs også...  Kulturnatten banker på – og ja der er Liberal Alliance også med!

GÅET GLIP AF .. ?