Ikke mindre end 10 garderkorps fra hele landet har taget turen til Sønderborg, og tilsammen bliver det til flere end 250 gardister, som i løbet af weekenden vil sætte deres musikalske og festlige præg på byen – og lørdag fomiddag gav de en fælles koncert på Rådhustorvet
For Sønderborg Garden er værtskabet en særlig mulighed for at vise både gardermusikken og Sønderborg frem:
“Vi skal fejre vores første garderfestival sammen med de andre gardere og det er vi glade for”, sagde garderne og bød publikum velkommen.
Herefter fik Daniel Staugaard, som er formand for udvalget for Kultur, Handel og Turisme, ordet.
“Hjerteligt velkommen til Sønderborg og det er en særlig oplevelse at se og især høre Jer her i byen.Man hører Jer som regel, inden man ser Jer. Folk stopper op, børn kigger og telefonerne bliver taget frem, så der kan tages billeder”, sagde Daniel Staugaard.
“Bag Jeres niformer ligger der noget vigtigere. Nemlig fællesskabet. Og det at spille i en garde kræver øvelse, disciplin og koncentretion. Det nytter jo ikke meget, at der en, som spiller helt fantastisk, hvis resten marcherer en helt anden vej. Vi kan alle lære noget af et garderkorps, nemlig at være en del af noget større”.
Når flere end 250 gardister spiller sammen, bliver det en musikalsk oplevelse, der både kan høres og mærkes.
Garderkorps
Hobro Garden
Den Sønderjyske Pigegarde, Rødding
Skælskør Marinegarde
Hinnerup Garden
Den Sønderjyske Garde, Aabenraa
Gladsaxe Garden
Blæseorkestret Søndermarken, Randers
Danehofgarden, Nyborg
Holbæk Garden
Sakskøbing Tambourkorps- & Brassband
Sønderborg Garden
Når garderne har spillet sammen på Rådhustorvet, rykker musikken ud i byen. 2-3 korps ad gangen spiller på skift ved Bilka, Rema i Dybbøl, Huset Torré og Apotekerhaven.
Festivalen giver mulighed for at gardisterne kan mødes på tværs af landet, udveksle erfaringer og ikke mindst skabe nye venskaber og minder. Lørdag aften holdes der en lukket fest med god mad og musik.


