Aktivt Havnbjerg Sogn kom fint gennem generalforsamlingen

Aktivt Havnbjerg Sogn kom fint gennem generalforsamlingen
Bestyrelsen. Privatfoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Aktivt Havnbjerg Sogn havde generalforsamling i går, tirsdag og formanden sagde blandt andet:

“I året, der gik, har vi haft indvielse af Piledamsvej fase 1 og Klimabrillen med flot fremmøde inklusiv borgmesteren. Vi fik indviet Havnbjerg Bade- og Bådebro – og det var med bobler, dyp og sauna.  Desuden fik vi lavet Piledamsvej fase 2 med cirkelbede, rundbænk ved busstop og der har været arbejdseftermiddag med lokale frivillige, stort tak for opbakning”

Endvidere blev regnskabet gennemgået og godkendt.

Der blev også fortalt om næste projekt med en motorikbane til mindre børn ved fase 1 – budgettet er godkendt af Fabrikant Mads Clausens Fond – men de løbende årlige godkendelser og udgifter afventer svar fra kommunen.

Der er et samarbejde med Oksbøl Friskole, som bygger fuglekasser til Piledamsvej.

Og så har der været møde med Naturrådet i Nordals Idrætscenter i januar Aktivt Havn Sogn fremlagde ideer og planer for Havnbjerg som indgangsportal til Naturpark Nordals – med parkeringsplads, toilet, madpakkehus og dalen med istidens dyr i jern 1:1 med mere.

Læs også...  Køb en ekstra vare og hjælp en familie

GÅET GLIP AF .. ?