Allan Breckling fortalte om sine drengeår i Sønderborg

Allan Breckling fortalte om sine drengeår i Sønderborg
Allan Breckling i Café P. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 3 minutter

I dag, tirsdag, er Allan Breckling igen på besøg i Cafe P, hvor han vil fortælle, hvordan det var at være i Sønderborg dengang, hvor han var barn. Alle pladser er optaget og det var de også i går, hvor han fortalte de samme historie, som han skal i dag.

“Jeg er vokset på Christian den IIs Gade og vi boede på den side af gaden, som arbejderne gjorde. På den anden side boede de, som var bedre stillet, sagde Allan Breckling, som flere kender fra Brecklings Bogcafé. Iden han begyndte at fortælle, ringede han med en klokke og spurgte, om nogen genkendte den.

“Klokken er fra Misses Kro og det var jo sådan, at når Misses lukkede, så smed hun en nøgle ned i en skuffe. Det bemærkede tyveknægtene og de vidste, at pengeskabet var muret fast. Når de brækkede ind og fandt nøglen i skuffen, så passede den ikke til pengeskabet. Nøglen til skabet sad nemlig i klokken”, sagde Allan Breckling, der fik klokken foræret af Misse selv.

Han fortalte, at Sønderborg var meget anderledes i hans opvækst.

“Det var en anderledes by, her var anderledes mennesker og en helt anden stemning. Det var husmødrenes by og husmødrene handlede ‘på bog’ hos de mange slagtere, købmænd og bagere, der lå på de fleste gadehjørner. Det var en smuk og levende by med en masse fiskefartøjer”, sagde Allan Breckling.

På den anden side af vandet lå slagteriet, hvor mange havde arbejde

“Og på lønningsdagene gik flere af mændene på Sundhalle og når koner og børn troppede op for at få penge til husholdningen, så var der nogle af dem, som blev tævet af manden. De fik ikke penge, så regningerne i butikkerne kunne blive betalt”.

“Det var også sådan, at i arbejderkvartererne, der hjalp man de familier, som havde mindre end man selv havde. Det gjorde man stille og diskret – i dag skal den slags jo fortælles på Facebook”.

Karriere som fisketyv

Allan Breckling fortalte at han og en legekammerat planlagde et stort kup.

“Men så kom vi på, at vi kunne stjæle fisk i hyttefadene hos fiskehandler Bierbaum og det gjorde vi, når det var mørkt. En del af fiskene gave vi vores familier og resten solgte vi til Bierbaum. Vi havde haft en krog i dem, inden vi gik ned til ham”.

Desværre sladrede en dame overfor.

“Så en dag, hvor vi kom med fisk, fik vi ingen penge, men et par flade”, sagde Allan Breckling. Sagen endt med, at de to drenge måtte finde sig et fritidsjob og arbejde de penge af, som de havde snydt fiskehandleren for.

Lige før jul fik vi hver en kuvert af fiskehandleren og i den lå de penge, vi havde betalt ham. Sådan var det. I dag ville vi være røget på døgninstitution.

Sjovt at høre om den tid

I sit foredrag fortalte Allan Breckling om flere af de mere og mindre kendte sønderborgere, som krydsede hans vej.

“Og det var helt sjovt at høre om den tid og vi kan jo huske flere af dem, som han fortalte om”, sagde et par af mandagsgæsterne.

Som nævnt, så er Allan Breckling i Café P igen tirsdag eftermiddag – og når han bliver færdig med at fortælle, så låser værten, Louise Petersen, døren for sidste gang.

 

Læs også...  Sønderborg Billard Clubs Serie 3-hold vandt deres kampe

GÅET GLIP AF .. ?