Af Nanna Kastrup, frivillig anmelder
Jeff Schjerlund og Kim Ace formår endnu engang at sammensætte og skabe et helt unikt og sublimt show. Et show, der byder på smuk sang, højkulturel kunst i form af unik dans, indslag fra lokale performance-spirer, sjove og skøre sketches, alders-paradokser – på tværs af både ungdoms- og mere modne generationer – sproglige udfordringer, grundet ’æ sproch’ her i det sønderjyske, grønlandsk, samt en potentielt lettere promille.
Altså alt i alt et show, der virkelig skaber den helt rette julestemning med varme, latter, sang, dans, smuk udsmykning, fællessang og man kan kun gå derfra med et smil på læberne og en fornemmelse af, at nu er juletiden på vej!
Gæsterne til løndagens forestilling har derfor noget at glæde sig til
Og mon ikke, at det er helt okay at røbe, at med et miks af de tre generationer af revydirektører for Sønderborg Sommerrevy, så vil der være både vigtige spørgsmål der skal besvares, mellem ny og tidligere direktører samt, at det skaber mulighed for gensyn med gamle og kendte ansigter, under showet.
Derudover vil man se fremragende indslag med det unikke hold, der foruden Jeff, Kim, Jeanne Boel, Leif Maibom også rummer Bodil Jørgensen, med sine altid skæve og skarpe indslag, Julie Berthelsen med smuk sang, Vicky Berlin med en helt fantastisk viden om pølser, Karsten Jansfort med ny udsmykning og ikke mindst meget unikke og yderst graciøse bevægelser af Alban Lendorf, alt under ledelse af kapelmester Ole Kibsgaard med band – så revy-gæsterne for lørdagens forestilling har virkelig noget at glæde sig til!
Og nu glæder vi os bare til, først, at det bliver jul, og så, at det bliver sommer, så vi igen kan se et brag af en revyforestilling!

