Als Gokart kommer i familie med Odense Gokart Hal

Als Gokart kommer i familie med Odense Gokart Hal
Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Odense Gokart Hal fortsætter sin udvikling og udvider endnu en gang – denne gang på Midtals, hvor Als Gokart i Asserballe bliveren del af Odense Gokart Hal-familien.

Den allerede veletablerede gokartbane videreudvikles med erfaringen og knowhow fra Odense og Rødby.

”Vi har gennem flere år opbygget et stærkt fundament i Odense og senest i Rødby, og udvidelsen til Sønderjylland er et naturligt næste skridt for os. Als Gokart er i forvejen kendt lokalt, og vi ser et stort potentiale i at løfte oplevelsen på banen yderligere”, siger Mads E. Hansen, medejer og ansvarlig for marketing, i en pressemeddelelse.

Banen i Asserballe er en 760 meter lang udendørs gokartbane, som med sit layout giver mulighed for både fart, flow, tætte dueller og gode overhalinger. Med opdateringer og justeringer bliver der lagt vægt på, at både nye og erfarne kørere får en sjov og fed oplevelse på banen.

”Sønderjyderne har en stærk interesse for motorsport og oplevelser med fart på. Med Als Gokart kan vi tilbyde en bane, hvor oplevelsen er i centrum, og hvor man har lyst til at komme igen”, forklarer Mads E. Hansen.

Als Gokart forventes at åbne midt i marts 2026 og står dermed helt klar til Påskeferien 2026.

Læs mere på  Als Gokarts hjemmeside.

Læs også...  Top mod bund med alt på spil – FC Sønderborg kan afgøre det i Klitten

GÅET GLIP AF .. ?