Alsiks franske køkkenchef inviterer til en menu fra hjemlandet

Alsiks franske køkkenchef inviterer til en menu fra hjemlandet
Franske Yves Matter Lindén. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Den 30. maj inviterer Hotel Alsik til en fransk aften i Sergenten og det er hotellets franske køkkenchef, Yves Matter Lindén, der står for arrangementet og guider gæsterne gennem aftenen.

“Det bliver en aften, hvor vi serverer god mad med finesse – og det er naturligvis sæsonens råvarer, der bruges”, siger Yves Matter Lindén til Nært & Nyt. Han fortsætter:

“Det er altid vigtigt at arbejde med sæsonens råvarer og det giver meget mere mening end at få andre råvarer fløjet sejlet eller kørt hertil”.

Hyggen i højsædet

Den franske køkkenchef fortæller, at det bliver en aften, hvor der bliver god tid til at nyde maden og snakke sammen.

“Og så vil jeg fortælle små historier fra min hjemegn, Alsace, og også komme ind på, hvorfor jeg stortrives her i det dansk-tyske grænseland”, siger han og tilføjer, han selvfølgelig også vil fortælle om maden, der kommer på bordet.

Middagen rundes af med Petit Fours, kaffe og te.

Den franske menu

Den første ret er hvide og grønne asparges med en creme lavet på hvide og gule æggeblommer samt citronconfit.

Dernæst kommer der jomfruhummer-consomme med citrongræs og ingefær samt jomfruhummer-ravioli og små grøntsager.

Efter det serveres der vagtel-cotelette med svampe duxelles. Hertil er der Pommes Maxime, kål, portvins-sirup og en cremet sauce med æble

Desserten er rabarber cloufoutis med rabarbersorbet og jordbær.

“Der er plads til 150 gæster og jeg håber selvfølgelig, vi får fuldt hus – og så glæder jeg mig til at vise retter fra min hjemegn”, siger Yves Matter Lindén.

Du bestiller plads på Sergentens hjemmeside.

Læs også...  Nova Data byder igen på et brag af en sommerfest

GÅET GLIP AF .. ?