Annette Heick og Jesper Lundgaard foldede deres fantastiske sangstemmer ud

Annette Heick og Jesper Lundgaard foldede deres fantastiske sangstemmer ud
Jesper Lundgaard og Annette Heick sang i teatret. Foto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 3 minutter

Torsdag sang Anette Heick og Jesper Lundgaard sange fra en række musicals – også nogle som slet ikke er skrevet endnu – og de fortalte også om mange af de kendte musicalsang og nogle af de mindre kendte.

De lagde ud med at fortælle, at de begge sang med i Sound of Music i 1994.

“Jeg var posten, som gerne ville have en af pigerne i von Trapp familien”, sagde Jesper Lundgaard.

“Og jeg spillede hende, som han var ude efter”, sagde Anette Heick.

Men de to fik aldrig hinanden. Anette Heick var på scenen på Amager og Jesper Lundgaard i Herning.

Sangen, I Danmark er jeg født, var også med på listen og den var med en melodi af Sebastian, som skrev musik til musicalen H.C. Andersen.

Selvfølgelig blev der også sunget en sang fra Miserable og My Fair Lady – og så var der en fra Cyrano og der er det igen Sebastian, som har skrevet musikken.

“Vi skal også have sangen Evita, som handler om den argentinske præsidentfrue María Eva Duarte de Perón, der døde af kræft i 1952. Musicalen er skrevet over hendes allersidste tale til det argentinske folk. Den holdt hun i ’51”, fortalte Jesper Lundgaard og Anette Heick fortalte, at María Eva Duarte de Perón var meget afkræftet, da hun holdt talen og hun havde et stativ, som holdt hende oprejst.

Herefter sang Anette Heick på allerflotteste vis Don’t Cry for Me Argentina.

“Der er musicals, som ikke er skrevet endnu og vi kan sagtens forestille os, der kommer en med dansktop-hits fra ’80erne”, sagde Jesper Lundgaard og så tog de ellers fat på en række af dem.

Jesper Lundgaard sang også en af sangene fra ABBA-herrernes Chezz og efter den slog Anette Heick over i en svensk musicalsang.

Grease er også lavet til musical og Anette Heick glimrede med Hopelessly devoted to you og bagefter sang de sammen You’re the One that I want.

Annette Heick og Jesper Lundgaard kom flot rundt i forskellige musicals – og de begge kan virkelig både synge og underholde.

Det var Sønderborg Teaterforening, som havde inviteret de to sangere – og er du vild med sang, så kommer Jacob Morrild og Mette Marckmann på scenen den 13. marts, hvor de gennem Sebastians sange viser et sørgmuntert, satirisk og crazy-humoristisk portræt af Danmark gennem de seneste 50 års udvikling – eller måske afvikling – af velfærdssamfundet.

Du køber billet på teaterforeningens hjemmeside.

 

Læs også...  Sønderjyske skal spille imod Ribe-Esbjerg

GÅET GLIP AF .. ?