Både lokale og turister kan hente haveinspiration på Kær

Både lokale og turister kan hente haveinspiration på Kær
Haveinteresserede kan gå på opdagelse i permahaven. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Både turister og lokale kan besøge den bæredygtig have, permahaven, som er en blanding af gamle og nyplantede æbletræer fra Als og Sundeved samt andre planter, bede og stier.

Haven er anlagt af Sønderborg Kommune med tilskud fra LAG Sønderborg-Aabenraa. Det er frivillige i foreningen Permakultur Syd, som passer haven og står for arrangementer, events, undervisning og rundvisninger i haven. Haven drives efter principperne i en permahave, som er en bæredygtig jordbrugsmetode, der binder CO2 og fremmer biodiversitet.

Midt i haven er der et åbent rum med borde og bænke omkranset af hegn, som bruges til kurser og workshops om principperne i permakultur.  Haven er åben for alle året rundt, og man er velkommen til for eksempel at plukke et enkelt æble for at smage.

Formålet er at udbrede viden om permahaver og give folk inspiration til deres egne haver. Det er en have med flerårige afgrøder, hvor alt jorden udnyttes. Det giver mere biodiversitet og mindre havearbejde.

Permahaven ligger på Kær Vestermark. Kommer du i bil, kører du til Vestermark 9/Løkkegårdsvej 3 og parkerer på Løkkegårds P-plads

Læs også...  Vind to billetter til Heino Hansen tredje show i Alsions koncertsal
Politisk annonce – Dansk Folkeparti
POLITISK REKLAME
Sponseret af Stefan Lydal for Dansk Folkeparti
(Kommunalvalg 2025)

GÅET GLIP AF .. ?