Natten mellem tirsdag og onsdag har der været tyve på spil ved Brunsnæs Fjordvej og Iller Strandvej, hvor der er stålet bådmotorer. Politiet vil meget gerne høre fra personer, som har set tyvene eller har andre oplysninger til sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.
Ved stranden ved Brunsnæs Fjordvej er der stjålet en sort Mercury påhængsmotor fra en båd og ved stranden ved Iller Strandvej er der stjålet en Mercury påhængsmotor.
“Mercury-motoren vejer 140 kilo, så det er ikke sådan en man bare lige løber med og det kan tænkes, at nogen har bemærket noget”, siger politikommissær Chris Thorning Vesterdal.



