BeautyByDau kan lære dig at ordne negle og eyelash extensions

BeautyByDau kan lære dig at ordne negle og eyelash extensions
Emilie Dau Thomsen giver kursister et uddannelsesbevis. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 3 minutter

Emilie Dau Thomsen har sin BeautyByDau på Møllegade i Sønderborg og det er resultatet af, at hun tidligere nogle kurser og begyndte at ordne negle på veninderne. Senere lærte hun også at lave eyelash extensions og begyndte at tjene penge på at ordne både negle og vipper.

Amir Al-swaily fra ATA Creation er kommet med på sidelinjen og hjælper markedsføring, webshop og kurser.

“Trods sine kun 22 år er Emilie Dau Thomsen virkelig god til sit job og hun har et rigtigt godt forhold til sine kunder. Hun lærer også andre at ordne negle og lave eyelash. Desuden ved hun, hvilke produkter der er de bedste og hun har sin egen serie”, siger Amir Al-swaily til Nært & Nyt. Han hjalp også Emilie Dau Thomsen i gang med hendes online-kurser, som er for både kvinder og mænd. Unge og ældre.

Emilie Dau Thomsen siger, at kvaliteten i hendes arbejde altid har været vigtig.

“Jeg har altid gjort mig umage for, at mine kunder skal føle sig velkommen og have det rart her i klinikken. Og så skal den ydelse, som de køber, være i orden – og min kundekreds er vokset betydeligt”, siger hun.

Let at komme i gang

“Hvis der er studerende eller andre, som vil tjene penge på eyelash eller negle, så er det ret let at komme i gang. Hvis der eksempelvis er en, som lige er kommet hertil for at studere – eller er rejst herfra for det samme, så er det muligt på få uger at begynde at tjene penge på skønhedsbehandlinger. Markedet er virkeligt stort”, siger Emilie Dau Thomsen, som er klar med kurser til dem, som vil i gang. Der er både fysiske kurser og online-kurser.

“Når man har kurserne bestemmer man jo selv, hvor meget eller lidt man vil arbejde med behandlinger. Måske et par timer om ugen. Måske vil man gå all in. Der er frit valg”.

Hun har en webshop med Academy-kurserne og en række produkter.

“Jeg foreslog at dele hendes forretning op i skønhedsbehandlinger, kurser og shop med produkter”, siger Amir Al-swaily.

Læs om kurser og produkter på BeautyByDaus webshopside.

Emilie Dau Thomsen certificerer sine kursister

 

Læs også...  En meget travl dag i Krea Aarøe Butik & Café i Nordborg

GÅET GLIP AF .. ?