Mandag morgen ved 8:30-tiden blev brandmænd fra Station Sønderborg sendt til Voldgade i midtbyen, hvor der er løbet olie ud fra en lastbil.
”Der ligger olie flere steder i byen, så Egen, Broager og Hørup Frivillige Brandværn er også kaldt, så de kan hjælpe med at få olie væk”, siger indsatsleder Henrik Jacobsen til Nært & Nyt. Han tilføjer, at han bad politiet slå op på X, hvor det er, der ligger olie.
Og politiet skriver, der er olie på kørebanen fra Brogade-Sønderbro-Slotsbakken – Strandvej – Kongevej – Herman Bangs Gade – Jernbanegade – Holger Dachmanns Gade – Kongevej – Østergade – Kastanie Allé og Voldgade



