Natten til mandag standsede politiet en bil på Lambjergvej mellem Augustenborg og Hørup.
“Ligesom bilen standsede så betjentene føreren hoppe om på bagsædet, så der ikke længere var nogen bag rattet”, siger politikommissær Chris Thorning Vesterdal. Den 17-årige, som ikke havde kørekort, blev sigtet for at have kørt bilen og han blev narkotestet.
“Testen gav udslag på kokain, så han blev også sigtet for narkokørsel og anholdt”.
Bilisten nægter begge forhold – og resultatet fra en blodprøve vil vise, om han var narkopåvirket eller ej.


