Børneland søger frivillige til årets sommerfest

Børneland søger frivillige til årets sommerfest
Cykelringridning. Arkivfoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 3 minutter

Vil du være med til at gøre sommeren magisk for ungerne?

Det populære Børneland ved Ringriderfesten åbner for nye frivillige – og det er lige nu, du skal slå til, hvis du vil være med, når byens hyggeligste fællesskab folder sig ud i juli!

Alle, der ikke tidligere har været frivillige, kan tilmelde sig det farverige, børnevenlige og festlige univers, som hvert år samler masser af familier.

“Man kommer måske for børnenes skyld – men de fleste bliver for stemningen. Det er svært ikke at blive revet med, når man først mærker den gode atmosfære på egen krop”, siger Jakob Boisen, formand for Børnelandskomité, i en pressemeddelelse.

Sådan melder du dig som frivillig

At være frivillig i Børneland handler om mere end bare at hjælpe til. Du bliver en del af et stærkt lokalt fællesskab, hvor grin, samarbejde og sommerstemning går hånd i hånd med nye venskaber og oplevelser, du kan tage med dig videre – også på dit CV. Det viser engagement, ansvar og samarbejdsevner – uanset om du er studerende, jobsøgende, nysgerrig, introvert, erfaren eller bare elsker glade børn og god stemning.

Og så er der selvfølgelig frivilligfesten: En aften med mad, musik og masser af kærlighed fra teamet bag. Det skal bare opleves!

Det skal man lave som frivillig

Børneland har brug for alle slags frivillige – til store som små opgaver. Der er opgaver som billettjek og ballonuddeling i boder, til backstage og at sprede ægte børneglæde. En af de største og sjoveste opgaver er at være med til at skabe hele Børnelands-området og skabe rammerne for de festlige dage. Og naturligvis også være med til at sørge for, at det hele pakkes ordentligt ned igen. Du kan selv være med til vælge, hvor meget og hvornår du kan. Vi har hold, der passer til alle. Det eneste krav er et smil og lysten til at være med.

Det siger tidligere frivillige

“Det bedste er at få børnene til at smile”.

Mange af de forgangne års frivillige vender tilbage igen og igen – og det er ikke tilfældigt.

“Jeg kan godt lide af være frivillig, fordi jeg elsker at gøre børnene glade og få smilet frem på deres ansigter. Jeg er ved at uddanne mig som pædagog, og derfor giver det også ekstra mening for mig at være en del af frivilligholdet. Men jeg er også vildt glad for at være en del af fællesskabet med alle de andre virkelig nice frivillige, der har en fest med børnene. Og så er naturligvis også festen i sidste ende”, fortæller en tidligere frivillig.

Børneland er åbent fra fredag 11. juli klokken 12 til og med søndag 13. juli.

Tilmeld dig her på Børnelands hjemmeside og giv noget til børnene  – og få mere end du kan forestille dig igen. Komiteen glæder sig til at byde dig velkommen i Børneland!

Læs også...  Vil du være frivillig turistvært?

GÅET GLIP AF .. ?