Onsdag kunne de mange børn, som var til idrætsuge i Nybøl, lege i skummet fra en skumkanon og det var uden tvivl det største hit. Mange runtsjede også i fuld fart ned ad vandrutsjebanen.
Spejdere fra Nybøl var på besøg for at vise, hvad de kan og så var der to brandbiler fra Broager Frivillige Brandværn, som børn kunne komme op i.
Senere var der standup med Rune Skov.
Torsdag fortsættes der med nye aktiviteter
Torsdag er der Nybøl Nor Løbet med ruter, som passer enhver i familien – også dem i klapvogne og barnevogne.
”Der er forskellige distancer for løbere og også for walkere”, siger formand Roland Knudsen til Nært & Nyt.
Du kan læse mere og tilmelde dig en frisk tur i grønne omgivelser og med fantastisk udsigt udover Nybøl Nor her på Sportstiming.
De første sendes ud på ruten klokken 16.
Det er også torsdag, der skal spilles Lotto
Billetter kan købes på kontoret i klubhuset fra kl.18.00 – du kan også sende en sms til formand Roland Knudsen på telefon 3063 3994.
Billetpris 40 kroner inklusiv to plader, kaffe og et stykke kage. Der kan betales kontant eller på MobilPay.
Enhver, som har lyst, er velkommen til at besøge Nybøl Idrætsuge.
“På pladsen sælges der øl, vand, ringridere og pommes frites og så er der tombolaer, hvor chancerne for gevinst er ganske gode”, siger Roland Knudsen


