Bom og Billedsnak på Augustiana

Bom og Billedsnak på Augustiana
Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Kom med til Bom og Billedsnak på Augustiana på lørdag klokken 10:30 – en piv-hyggelig og sjov stund, hvor vi serverer bom og går på opdagelse i samtidskunsten sammen med børnene, skriver Augustiana.

Med udgangspunkt i den aktuelle udstilling i Augustiana inviterer vi børn og deres voksne ind i en åben samtale om kunstværkerne. Her er der ikke rigtige eller forkerte svar – kun gode iagttagelser, vilde ideer og plads til at undre sig.

Vi arbejder med metoden Visual Thinking Strategies, som er en anerkendt samtalemetode udviklet til at styrke børns evne til at observere og fordybe sig, deres sproglige kompetencer, den kritiske og kreative tænkning og giver mod til at udtrykke egne tanker

Arrangementet er for børn, der har lyst til at kigge, tænke, tale og måske blive lidt klogere på både kunsten – og hinanden.

Det koster 20 kroner pr. barn at deltage.

Voksne har gratis adgang.

Arrangementet varer ca. en time.

Billetter sælges på Place2Book.

Læs også...  KunstVærket i Augustenborg holder åbent hus

GÅET GLIP AF .. ?