Borgmesteren var frivillig i Madbanken

Borgmesteren var frivillig i Madbanken
Borgmesteren hjalp til i Madbanken. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Mandag eftermiddag trak borgmester Erik Lauritzen i en t-shirt fra Madbanken og hjalp til med at gøre klar til uddelingen af overskudvarer fra nogle af byens butikker og han var også med til at dele madvarerne ud til omkring 40 brugere..

“Det var noget af en øjenåbner at opdage, hvor meget tid de frivillige I Madbanken bruger. De henter overskudsvarer i butikkerne hver dag, fordi det ellers vil være butikkerne, der skal opbevare dem”, siger borgmesteren til Nært & Nyt.

“Jeg synes, de frivilliges indsats er inspirerende og jeg håber, der er flere butikker, som vil overveje at hjælpe Madbanken”.

Lige for tiden er det Rema 1000-butikkerne i Center Øst og på Nørrekobbel og også Kolibri på Perlegade, der bakker op om Madbanken.

“Hestehavegaard på Kær hjælper os også, når frugtsæsonen er i gang”, siger Madbankens formand, Karin Jensen, og hun fortæller, at det ville være super, hvis der var flere butikker, som bakkede op.

Madbanken har 24 frivillige, der skiftes til at hente overskudsvarer i butikkerne.

“Og i dag har føtex givet os et par skærekage og det er herligt, fordi så kan Madbankens brugere få kaffe og kage, mens de står i kø bag Frivillighedens Hus”, siger Kring Jensen til Nært & Nyt. En af de frivillige havde bagt muffins, som også deles i ventetiden.

Byens Brødhus havde tænkt, at de ville hjælpe de frivillige, som dag ud og dag ind hjælper andre.

“Og vi fik lækker jordbærtærte, inden vi gik i gang med dagens opgaver”.

Madbanken har et infomøde for interesserede den 3. juni kl. 19.00 i Frivilligheden Hus – overvejer du at hjælpe, så kom til mødet.

Læs også...  Fantasy Art Tattoo donerer en tatovering til Park by Mens Cuts Knæk Cancer
Politisk annonce
POLITISK REKLAME
Sponseret af Tage Petersen for Venstre
(Kommunalvalg 2025)

GÅET GLIP AF .. ?