Brandmandshockey i Hørup Hallen

Brandmandshockey i Hørup Hallen
Brandmands Hockey i Hørup Hallen. Foto · af: Bo Bach Jensen

Bo Bach Jensen
Bo Bach Jensen

Læsetid: 2 minutter

Lørdag formiddag var Hørup hallen fyldt med prustende, stampende og klikkende lyde. Hørup Frivillige Brandværn har sammen med deres gode venner fra Sydals Frivillige Brandværn, inviteret alle brandværnene i kommunen til at deltage i en hockeyturnering.

Otte hold er mødt op i hallen denne lørdag formiddag. Lige fra Egen i nord, Frivilligenheden fra Station Sønderborg samt Ullerup og Gråsten, der begge har krydset den store bro og fundet vej til Hørup og ikke at forglemme de to værtsværn, Sydals og Hørup.

Hver kamp varer 7 minutter. Det forekommer ikke som specielt lang tid, men for mange af deltagerne, der til daglig ikke er vant til at skulle motionere SÅ meget som de gjorde på banerne i Hørup, var det nok til at de fik godt gang i åndedrættet og hos enkelte anes der også et par sveddråber på panden.

Der spilles to kampe samtidig på hver sin bane. Og der bliver ikke holdt tilbage, tværimod går holdene godt til hinanden og til tider resulterer det i, at der er et par stykker der kommer til at tage imod bolden med en vis legemsdel, som absolut ikke er egnet til at tage imod en plastikbold der kommer flyvende med fuld fart på. Hver kamp ender dog med at holdene fredeligt giver hinanden hånden og der er ingen sure miner at spore på nogle af holdene.

Efter 19 kampe kan der hen over middag endelig kåres en vinder. Værtsholdet Hørup, der stillede med to hold, besætter 1. og 3. pladsen, mens spillerne fra Gråsten stolt snupper 2. pladsen.

Læs også...  Scleroseforeningen: Hvad begrænser dig i at komme afsted på dit næste eventyr?

GÅET GLIP AF .. ?