Bystrategien for Høruphav-Hørup-Kirke Hørup sendes i høring

Bystrategien for Høruphav-Hørup-Kirke Hørup sendes i høring
Dronebillede. Pressefoto · af: Sønderborg Kommune

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Teknik, By og Boligudvalget har godkendt, at bystrategi for Høruphav-Hørup-Kirke Hørup sendes i offentlig høring i fire uger.

I løbet af de seneste år har i alt fem byer i kommunen fået en bystrategi og endnu tre vil få en. Den næste i rækken er Høruphav-Hørup-Kirke Hørup, skriver Sønderborg Kommune.

Bystrategierne skal sætte rammerne og retning for byens fremtidige udvikling. Samtidig skal byerne sættes ind i en fælles sammenhæng, så de samlet bidrager til en positiv udvikling af kommunen som helhed.

Borgerne har haft mulighed for at komme med input til bystategien – blandt andet på workshops i efteråret.

Mulighed for bemærkninger

Forslaget til bystrategien for Hørup-området er i offentlig høring i fire uger, hvor man har mulighed for at komme med bemærkninger. Frist for bemærkninger er den 23. maj og de skal sendes til: by-landskab@sonderborg.dk

Forslaget kan læses på kommunens hjemmeside.

Teknik, By og Boligudvalget forventes at godkende strategien i juni.

 

Læs også...  Byrådskandidat Kim Bækdal Agerley har lært selv gøre noget ved tingene

GÅET GLIP AF .. ?