Christian Udby er stoppet som direktør i SONFOR

Christian Udby er stoppet som direktør i SONFOR
Christian Udby er ikke længere SONFOR-direktør. Arkivfoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

På et ekstraordinært bestyrelsesmøde mandag aften er SONFORs bestyrelse blevet orienteret om, at Christian Udby ønsker at stoppe som administrerende direktør for SONFOR før tid.

SONFORs bestyrelse og Christian Udby har i forlængelse af orienteringen aftalt, at Christian Udby fratræder sin stilling som direktør med udgangen af september måned, syv måneder før det oprindeligt var planlagt. Han vil dog fortsat være tilknyttet SONFOR frem til maj 2026, hvor han vil bruge sin tid på SONFORs projekt Værdivand og arbejdet med at afklare fusionsmuligheder mellem SONFOR Varme og Sønderborg Varme.

”Vi har haft stor nytte af Christian Udbys visionære tankegang og evne til at se og skabe holdbare løsninger. SONFOR er en veldrevet virksomhed, hvor store projekter som Lillebælt Vind, Havnbjerg vandværk, projekt Værdivand, et vellykket affaldsudbud og en lang række andre projekter enten er nået i mål eller er godt på vej”, siger bestyrelsesformand Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse.

Kommunikations- og kvalitetschef Susanne Lehmann Pagh er konstitueret som direktør.

”Det er vigtigt, at vores medarbejdere fortsat har arbejdsro til at fokusere på både den daglige drift, optimeringstiltag og nye projekter. Det håber jeg at kunne være med til at sikre”, siger Susanne Lehmann Pagh om den nye opgave

For Christian Udby er det vigtigt, at skiftet sker uden dramatik:

”Jeg har været med til at sætte nogle skibe i søen, som jeg gerne vil være med til at sikre, kommer godt af sted. Det kan jeg gøre ved at koncentrere min tid om de opgaver og samtidig være til rådighed i overleveringen til en ny direktør”.

 

Læs også...  Teresa Schürmann er ny socialchef

GÅET GLIP AF .. ?