De lyseblå fejrer sæsonafslutningen i Aabenraa Arena

De lyseblå fejrer sæsonafslutningen i Aabenraa Arena
Lørdag spiller Jacob Bagersted sin sidste kamp. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Sønderjyske Herrehåndbolds erhvervsklub, AL Sydbank,  glæder sig til at byde velkommen i AL Sydbank Arena Aabenraa til en lørdag eftermiddag, hvor der er mere på spil end ’bare’ en håndboldkamp. Selvom håndboldherrerne med stor glæde har spillet sig fri fra nedrykningsspillet, er denne kamp noget helt særligt af andre grunde, skriver håndboldklubben.

Dagen bliver nemlig fyldt med både hyldest, følelser og fællesskab. Vi skal kåre årets talent og årets spiller, vi har trøjeauktion, og vi får samtidig mulighed for at sige ordentligt farvel til både spillere og ledere, som har sat deres præg på klubben.

Det bliver derfor langt fra en helt almindelig kamp men en eftermiddag, hvor vi sammen markerer både afslutninger og nye kapitler.

Hvis du vil opleve de lyseblå spille imod HØJ, så finder du en billet på håndboldklubbens hjemmeside.

Bemærk at kampen, der fløjtes i gang klokken 15, spilles i Aabenraa Arena.

 

Læs også...  Poul Krebs på tur til 70 byer - Sønderborg var en af dem

GÅET GLIP AF .. ?