Debat: Plads til både legeplads og cafeer og scene på Rønhaveplads

Debat: Plads til både legeplads og cafeer og scene på Rønhaveplads
Rønhaveplads. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

John Lohff, Strandvej, Sønderborg, skriver:

Den planlagte udvikling af Rønhaveplads ser ud til at være gået i stå. Som jeg forstår det primært på grund af uenighed om legeplads, scene og pengenes anvendelse til projektet.

Hertil har jeg et par kommentarer som måske kan indgå i den fortsatte sagsbehandling i Byrådet.

At få aktivitet i den øvre ende af Perlegade ønsker vi alle. Derfor er det også særdeles velkomment med blandt andet spille- og spisesteder på området. Det kan trække flere mennesker til. Forældre og andre voksne mennesker der i dagtimerne nyder en frokost, en kop kaffe eller lignende. Specielt hvis de kan nyde tilværelsen med mad, drikke og hvilepause, mens børnene leger i nærheden.

Selvfølgelig skal der være en legeplads for mindre børn. Det er lige netop det, der tiltrækker egne borgere og turister. Vi ser tendensen i Sydeuropa og i vores nye Nordborg Resort. Café, restaurant og legeplads i en samhørighed til glæde for børn, forældre og bedsteforældre. Kan børnene beskæftiges kan forældrene slappe af, holde øje og nyde livet. Om aftenen kan spillested og andre aktiviteter udfoldes uden at det involverer børn.

Så alt i alt vil det være en god social og forretningsmæssig idé snarest at få en legeplads etableret og så findes der givetvis let plads til en permanent eller mobil scene på pladsen i øvrigt.

Læs også...  Ole Lynggaard-smykke, kuffert og knive skal under hammeren

GÅET GLIP AF .. ?