Den bedste WoodSculpture nogensinde

Den bedste WoodSculpture nogensinde
Kunstnerne siger farvel til Sønderborg. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Finn Johansson fra Uwe Wolffs Fond, der står bag WoodsSculpture, er en glad mand efter en uge med trækunstnere på Slotskajen i Sønderborg.

“Vejret har været med os og der har været rigtigt mange besøgende, der kom og fulgte kunstnernes arbejde. Og kvaliteten af kunstnernes indsats er højere end i de tidligere år”, siger Finn Johansson til Nært & Nyt.

Det var Trine Fangel fra Uwe Wolffs Fond, som fortalte om kunstnerne og deres skulpturer ved afslutningen i dag, lørdag – og hun bød de skulpturmodtagere, der var dukket op, velkommen og sagde også velkommen til alle dem, der ville have et sidste kig på de flotte kunstværker, der alle handler om tegl, som søndag eftermiddag blev kørt til Cathrinesminde Teglværk, hvor de skal stå frem til september, inden de komme ud til skulpturmodtagerne.

Byrådsmedlem Jesper Kock, som er næstformand for udvalget for Kultur, Handel og Turisme, sagde i sin tale, at han var en tur på Slotskajen fredag eftermiddag.

“Kunstnere, frvillige og FGU-eleverne gik omkring på pladsen. Skulpturerne var færdige og stod med spor fra hænder, motorsave og stemmejern. Nu er det 14. træsymposium slut”, sagde han.

 

Læs også...  Final 4: Sønderjyske smed føringen og tabte

GÅET GLIP AF .. ?