Den tyske børnehave og skole i Lunden er lukningstruet

Den tyske børnehave og skole i Lunden er lukningstruet
Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Deutscher Schul- und Sprachverein står bag det tyske mindretals børnehaver og skoler i Sønderjylland og ifølge Lena M. Hommelhoff, der er i bestyrelsen i børnehaven ved den tyske skole i Lunden, så foreslår Deutscher Schul- und Sprachverein nu, at skolen og børnehaven, Lunden, bliver lukket.

”Bygningerne trænger til en omfattende renovering og så mener foreningen, det giver mere mening bare at lukke ned”, siger Lena M. Hommelhoff til Nært & Nyt.

”Vi flyttede i sin tid til Nordals, fordi vi vidste, vores børn kunne gå i børnehave og i skole i Lunden. Det er vigtigt for os, at de får både det danske og det tyske med og vi har ikke en plan B”.

Hun fortæller videre, at bestyrelserne i børnehave og skole kan komme med ideer til en løsning til Deutscher Schul- und Sprachverein.

”Vi er klar til at samarbejde om en løsning og skal i gang med at finde ud af, om der er nogle fonde, som vi kan søge penge ved”, siger Lena M. Hommelhoff. Hun mener samtidig at sådan noget som vedligeholdelse af bygninger ikke er en pludseligt opstået udfordring.

Læs også...  Musikholdene spillede lystigt for deres forældre

GÅET GLIP AF .. ?