Der er stadig pladser til Kulinarisk Vandredag

Der er stadig pladser til Kulinarisk Vandredag
Vandretur med lækre smagsprøver og gode tilbud. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Torve-Hallen gentager succesen fra de seneste år og inviterer igen i år til Kulinarisk Vandredag i Sønderborg søndag den 21. september og de har gjort sig umage for at strikke et skønt program sammen – fyldt med god smag, masser af nærvær og hyggelige aktiviteter.

Starttiderne er hver halve time mellem 9.30 og 13.00 og du køber en billet her på Torvehallens hjemmeside.

“Mange har sikret sig en plads, men vi kan sagtens have flere med”, siger restauratør  Paul Loichtl til Nært & Nyt.

Glæd dig til at smage på lokale råvarer, tale med passionerede madnørder og nyde den smukke natur omkring Kær Vestermark. Kulinarisk Vandredag er til for, at du kan lade din indre livsnyder få frit løb, når du skal tilbringe en hel dag i gastronomiens og naturens tegn.

Turen er på lidt over 10,5 kilometer og du kommer rundt til fem forskellige poster. Den sidste foregår i vores restaurant, hvor der venter dig en lækker middag. Kom alene eller med din partner, venner, arbejdskolleger eller familie.

Se programmet her på Torvehallens hjemmeside – der kan ske ændringer.

Du kan se frem til at smage specialiteter fra:

Vibegaard Saft

Naturmælk

Sønderborg Distillery

Sigurd Müller Vinhandel

Domaine Nyballe vin

Svaneke Øl

Danmarks Biavlerforening

Have a Coffee

Carstensens Tehandel

Stevninggaard Frugt & Bær

Connis Honningkage Bageri

SmagenAf.dk

Tre  stationer med mad fra Torve-Hallen

Læs også...  De gule turbåde skal sejles væk herfra

GÅET GLIP AF .. ?