Det sidste spil på Æ Bræt er snart spillet

Det sidste spil på Æ Bræt er snart spillet
Om kort tid lukker Æ Bræt. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Efter mange, mange overvejelser gennem den sidste tid, har jeg besluttet mig for at lukke Æ Bræt. Sidste egentlige åbningsdag bliver søndag den 28. juni.

Det skriver ejeren, Claus Jacobsen, på Facebook.

Han har gennem de seneste lidt over fem år drevet cafeen sammen med forskellige medejere.

Det har været hårdt arbejde, noget knokkel og bøvl nogle gange, og en masse sene aftentimer, men det har i den grad været en glæde og fornøjelse, at ser jer alle sammen komme i cafeen, og være med til at gøre den til alt, vi havde kunnet drømme om, og lidt til, skriver han.

Jeg havde altid regnet med, at mit engagement i Æ Bræt kun skulle være midlertidigt i en eller anden grad. At jeg bare skulle være med til at få det i gang, og får det op at køre. Så tænkte jeg, at jeg på et eller andet tidspunkt ville stille og roligt trække mig tilbage, og lade andre føre det videre. Men på en eller anden underlig måde er årene bare gået, det ene efter det andet. Det er åbenbart det der sker når man bliver ældre, og lige pludselig er der sgu’ gået et halvt årti.

Men det er gået op for mig på det sidste, at der ikke kommer nogen naturlig off-ramp og præsenterer sig for mig, jeg er nødt til selv at træffe det valg. Tiden og sygdom i den nærmeste familie, har gjort det klart for mig, at nu er det tid for mig at sige stop.

Læs også...  To forpremierer i biografen - den ene med vin og tapas

GÅET GLIP AF .. ?