Drømmer du om at ro kajak i det smukke og rolige Alssund?

Drømmer du om at ro kajak i det smukke og rolige Alssund?
Sports- og havkajak roere på fælles tur i Alssund. Privatfoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Sønderborg Kajakklub har et godt tilbud til dig: Der er begynderkurser i havkajak og sportskajak i maj og juni.

Sønderborg Kajakklub er privilegeret ved beliggenheden ned til Alssund, hvor der næsten altid er læ for vind og bølger. Det gør klubben perfekt for dig, der kan lide fart og konkurrence på vandet – i en sportskajak. En sportskajak er en let og hurtig kajaktype med en typisk hastighed på 5-12 km/timen og gode muligheder for at konkurrere på fart.  For de særligt dygtige er der mulighed for at skifte til kapkajak og deltage i konkurrencer på højt plan.

Er du mere til at nyde naturen på ture langs de dramatiske skrænter på Als og Sundeved, så er havkajak den perfekte kajak til dig. I en havkajak holder du en lidt lavere hastighed – men til gengæld er en havkajak stabil selv i vind og bølger, og den har gode lastrum, så man kan have både madpakke, skiftetøj og telt med, skriver kajakklubben.

På begge kurser lærer du god ro-teknik og de nødvendige redningsøvelser, så du kan være tryg på vandet.

Klubben holder informationsmøde tirsdag den 1. spril klokken 19 på Verdens Ende 10. Under mødet vil erfarne instruktører og medlemmer fortælle om klubbens tilbud. Du vil desuden blive informeret om de nødvendige sikkerhedskrav, herunder kravet om at kunne svømme 600 meter for at deltage i kajakroning.

Aftenen er en fantastisk mulighed for at få svar på alle dine spørgsmål og møde ligesindede i et fællesskab, der deler din passion for naturoplevelser og vandsport. Arrangementet er ganske gratis, og tilmelding sker nemt online. Så hvis du er nysgerrig og klar til at opleve friheden på vandet, så kom og vær med når vi afholder informationsmødet den 1. april klokken 19:00 hos Sønderborg Kajakklub på Verdens Ende 10.

Tilmelding og mere information på klubbens hjemmeside, sonderborgkajakklub.dk

Læs også...  Mange bilister er ligeglade med de ikke må parkere på Kirketorvet

GÅET GLIP AF .. ?