Torsdag aften var Mark Dixon og Christoffer Brodersen på scenen i Sønderborg Teater og med sig havde de den talentfulde folkemusiker, Justine Boesen.
“Vi var enige om, vi ville have en med og vi opstillede tre kriterier: Vores speciel gæst skulle kunne synge og spille – og så måtte vedkommende ikke være træls – og det lever Justine Boesen op til”, sagde Christoffer Brodersen.
Langt de fleste danskere kan kæde Kim Larsens sange sammen med oplevelser – og det hele begyndte i ’70erne med Gasolin.
“Gasolin får mig til at tænke på, at det er helt vildt, hvad benzin koster. Men heldigvis kan jeg tænke på min mormor, der aldrig oplevede, det blev dyrere at tanke. Hun fyldte nemlig altid på for 100 kroner”, sagde Mark Dixon.
De tre musikere leverede en lang række af Kim Larsens sange og heldigvis gjorde de det på deres måde i stedet for at forsøge at kopiere Kim Larsen.
“Vi vil syn ge en sang, der handler om dengang Danmark hjælp Korea – ikke ved at sende soldater, krudt og kugler, men ved at sende et hospitalsskib. Det huskes i Korea den dag i dag. Sygepersonalet på Jutlandia nøjedes ikke med at hjælpe sårede soldater. De gik i land og hjalp også lokalbefolkningen”, fortalte Christoffer Brodersen.
De tre er på scenen igen i dag, fredag, klokken 19:30 – og der to ledige pladser til koncerten.



