Søndag den 3. maj kl. 16.00 finder 5.Matinékoncert sted i Salen i Musikkens Hus på Havnbjerg Skole, hvor orkestret Tordenskjolds Soldater – ni garvede musikere – spiller op til ’En hyggelig Jazzeftermiddag’ med kendte, mindre kendte, populære, stemningsfulde, CO2-frie og eviggrønne numre i et meget varieret program.
Koncerten varer ca. en 1½ times tid – inkl. pause.
Vi håber, at mange vil møde op for både at se og selvfølgelig høre levende musik i en hyggelig her og nu oplevelse, skriver arrangørerne.
Entré for voksne 50 kroner ved indgangen. Børn og unge under 18 år kommer gratis ind.
I pausen serveres der gratis kaffe og en “lil’ forrasle småkach”.


