En hyldest til liv, erfaring og kreativitet

En hyldest til liv, erfaring og kreativitet
Optimisterne udstiller i KunstPunkt. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Det traditionsrige kunstnerfællesskab Optimisterne præsenterer i år en udstilling i KunstPunkt og den er fyldt med varme, livsglæde – og naturligvis optimisme.

Gruppen, som rummer både erfarne og nye medlemmer, har udstillet sammen gennem mange år – helt tilbage fra tiden i det gamle Dupont Hus i Sønderborg, skriver KunstPunkt.

“Vi ønsker at viderebringe det lys og den livskraft, som kunsten giver os – til alle, der lægger vejen forbi”, fortæller gruppen samstemmende.

Udstillingen viser en smuk og varieret blanding af kunst og kunsthåndværk – fra smykker, keramik og læderarbejde til barkkunst, malerier og collager.

Udstillingen kan opleves fra fredag den 31. oktober til lørdag den 8. november, og der holdes fernisering lørdag den 1. november kl. 14.00, hvor alle er hjerteligt velkomne.

Her kan du læse mere om Optimisterne 

Udstillerne

Ene Langmack, Annie Glistrup, Lene Netterstrøm og Gitte Reid – malerier

Helen Laustsen – smykker

Sine Jakobsen – barkkunst

Birgit Juhl Sørensen – keramik og læder

Galleri UNG KUNST

Samtidig kan du opleve værker af den 20-årige Leon Rotzler, der arbejder digitalt på sit tegnebræt. Hans kunst forener klassisk tegneteknik med moderne teknologi – helt uden brug af kunstig intelligens – og viser både teknisk kunnen, kreativ leg og et stærkt personligt udtryk.

Læs også...  Jazzet juleswing med Kristin Korb

GÅET GLIP AF .. ?