Fællesspisning i Gråsten holder flyttedag

Fællesspisning i Gråsten holder flyttedag
Ejvind Svendsson. Privatfoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

KGGO inviterer til fællesspisning i nye stemningsfulde lokaler hos Ankers Restaurant i Marina Fiskenæs fra og med torsdag den 1. maj. Dørene åbner kl. 16.30 og selve fællesspisningen starter kl. 17.00.

“Vi er glade for at kunne fortsætte den hyggelige tradition med fællesspisning i samarbejde med Ankers Restaurant. Vi håber, at både vores faste deltagere og mange nye ansigter vil tage godt imod de nye omgivelser”, siger formanden for KGGO, Svend Schütt, i en pressemeddelelse.

Menuen den 1. maj byder på lækre krebinetter med kartofler og stuvede grøntsager. Aftenen vil blive akkompagneret med musik fra Ejvind Svendsson på harmonika, som spiller til fællessang og folkemelodier fra Danmark, Sverige, Irland, Skotland og USA, samt Claus fra Vise Versa, der vil synge og spille guitar.

Ny billetprocedure

For at deltage i fællesspisningen er billetreservation nødvendig. Det gøres ved at sende en SMS til næstformand Kirsten Nissen på telefonnummer 20 25 10 97. SMSen skal indeholde dit navn og antallet af ønskede billetter. Din reservation er først gældende, når du har modtaget en bekræftende SMS.

Prisen for fællesspisningen er 100 kr. pr. person, som betales kontant ved indgangen til Ankers Restaurant.

Bemærk venligst, at MobilePay ikke kan benyttes.

Læs også...  Fællesspisning og generalforsamling i Holm

GÅET GLIP AF .. ?