Fællesspisning og generalforsamling i Holm

Fællesspisning og generalforsamling i Holm
Privatfoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Holm Landsbylaug holdt forleden sin årlige generalforsamling i Holm Kulturhus og startskuddet var fællesspisning med 54 deltagere, der kunne nyde de frivillige kokkes Skipperlabskovs.

Til generalforsamlingen var der 60 deltagere og alle havde en god aften, hvor der udover bestyrelsens beretning også var ny-valg til hele bestyrelsen, skriver landsbylauget til Nært & Nyt Sønderborg

Igennem 2024 har Holm Landsbylaug arbejdet intenst på at få gjort ord til handling, så foreningen er bæredygtig i fremtiden gennem samvirke, frivillighed og fællesskab.

Det arbejde vil forsætte, og heldigvis er der stor opbakning til projektet i Holm. Det blev også til et farvel til tre bestyrelsesmedlemmer, der fik en vingave som tak for mange års tro tjeneste i bestyrelsen – heldigvis forsætter de det frivillige arbejde i foreningens underliggende udvalg. Jan Phillipsen for 15 år, Trine Bossen Villumsen for otte år og Nandi Neumayr Christensen for seks år.

Læs også...  Beredskabets frivilligenhed kaldt ind til håndværkeropgave

GÅET GLIP AF .. ?