Sidste år overtog Sønderborg Kommune et gammelt bageri i Augustenborg med over 125 år på bagen. Det er dog flere end 50 år siden, at der har været bageri i bygningen, der i dag er så faldefærdig, at den ikke kan reddes. Bageriet har ligget i baghuset bag bageriudsalget på Storegade 17, og kommunen har overtaget begge bygninger, der blev opført i 1904. Bygningerne er derfor ikke en del af det hertugelige kulturmiljø fra 1700-tallet, hvor der i hertugtiden har været anlagt enten pryd- eller nyttehaver på arealet.
“Vi har købt det gamle bageri som led i byfornyelsen og genetableringen af Hertugernes Augustenborg. Det har desværre vist sig, at baghuset er decideret farlig at gå ind i, da forfaldet er så fremskredent, og der er risiko for sammenstyrtning. På den baggrund vurderer vi, at bygningen skal nedrives”, siger bevaringsarkitekt Mette Herold Thomsen i en pressemeddelelse.
Sønderborg Kommune har derfor sikret omgivelserne for at forberede nedrivningen, der planlægges til at starte den 18. august og forventes afsluttet tre uger senere.
Historien lever videre
Selvom det faldefærdige bageri snart forsvinder, lever fortællingen om bagerier og bagere i Augustenborg dog videre – ikke mindst i form af den nærliggende Bagergyde, som har en langt dybere kulturhistorisk betydning.
“Heldigvis er det ikke noget, der påvirker Augustenborgs enestående hertugelige kulturmiljø, der er et af de allerfineste og helstøbte i Danmark. Det er vigtigt at huske på, at byens bagetraditioner går meget længere tilbage end 1904 og stikker væsentligt dybere end en stærkt forfalden bygning. Det er fantastisk, at der i Augustenborg stadig ligger Bagergyden, som henviser til, at det var hér, der i tiden frem til 1904 blev udført hvervet med bageri. Og bygningen, hvor der frem til 1970’erne var bageriudslag ud mod Storegade, bevares også. Så byens bagerihistorie lever videre”, siger historiker og kunsthistoriker Jens Møller Nielsen fra Sønderborg Kommune.
Slår ring om kulturmiljøet
Augustenborg skiller sig ud blandt danske kulturmiljøer ved at være en komplet barok hertugby, og lokale håndværk og privilegier spillede en central rolle i byens udvikling. For det var hertugen, der gav privilegier til håndværk og handel, herunder også til bageren, der skulle forsyne byen med brød.
I disse år arbejder Sønderborg Kommune på at bevare, beskytte og udvikle Augustenborgs hertugelige kulturmiljø, og ambitionen er, at hertugbyen optages på UNESCOs verdensarvsliste.
“Når vi i dag river faldefærdige bygninger ned og opkøber andre henblik på salg og istandsættelse, er det alt sammen vigtige strategiske beslutninger, der skal slå ring om kulturmiljøet i Augustenborg. Det er også derfor, vi sammen med A. P. Møller fonden og Realdania har etableret Hertugbyens Restaureringspulje, hvor vi sikrer, at private husejere kan få op til 75 procent i tilskud til den udvendige renovering af deres huse, siger Mette Herold Thomsen.


