Når Anders Wortmann kommer til Sønderborg Teater med sit nye Comedy show FAR til 2 bliver det med en helt særlig følelse i bagagen. Især for Anders’ far, der har gået på skole i Sønderborg og kender byen fra utallige ringridninger han, som barn og ung, var med til.
”Jeg er ud af en stor ringriderslægt og vi var altid med, når der skulle kæmpes om kongetitlen”, siger Anders aar aka Sven Wortmann og fortsætter:
”Det giver også noget særligt til oplevelsen, at jeg har gået på skole i Sønderborg. Og så er der så mange fine sjove nuancer i æ sproch, som man får fuld valuta for, når man optræder hjemme”.
Anders Wortmanns helt nye Comedy show får også en ekstra dimension, når tæppet går på Sønderborg Teater den 22. august.
”Vi har denne gang valgt at filmoptagelsen af showet skal foregå på fars hjemmebane, så det bliver i Sønderborg, hvor vi så også smider et par ekstra overraskelser på scenen”, lover Anders.
”Vi havde en fantastisk aften med det første FAR show i Sønderborg og det ærgrede os at vi ikke fik det på film”, siger Anders far Sven.
”Det råder vi så bod på nu”, siger han og Anders tilføjer:
”Og så håber jeg bare, at det ikke stikker helt for far” siger Anders.
”Folk skal trods alt gerne kunne genkende det, de har set andre steder, når de ser showet på TV eller online!”.
Showet er helt nyt og det bliver det nærmest ved med at være. I følge Anders så holder far Sven sig ikke altid til manus:
”Han er gået hen og blevet et lidt løsgående missil, tilmed et meget upræcist et som lander forskelligt hver aften. Men det gør, at vi hele tiden er oppe på dupperne og at hverken jeg eller publikum helt kan regne med hvad der sker og det er sku egentlig meget sjovt”.
Showet FAR til 2 har lige rundet 20.000 solgte billetter og er et top aktuelt comedy show med stand up, sange, dans og show! Og så kan man vinde noget.
Der er få billetter tilbage – og du finder dem på Sønderborg Teaters hjemmeside.


