FC Sønderborg trækker traditionsklub i pokalen – de skal til Fyn!

FC Sønderborg trækker traditionsklub i pokalen – de skal til Fyn!
FC Sønderborg skal spille mod B 1909. Arkivfoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Der er trukket lod til tredje runde af Oddset Pokalen – og FC Sønderborg skal på langfart, når de møder den fynske traditionsklub, B 1909 på udebane. Vejen til 1. runde i DBU-delen af Oddset Pokalen, har budt på to overbevisende præstationer:

Først slog FC Sønderborg FC Sydvest med 4-1 på udebane – og derefter blev Aabenraa BK besejret med 3-0 hjemme på LINAK Arena. Holdet har spillet sig videre med sikker hånd, og samtidig sikret sig oprykning til Jyllandsserie 1, skriver klubben.

Nu venter B1909, som til daglig spiller i GF Fyn-serien – et niveau, der svarer til Jyllandsserien. De sluttede som nummer 9 i rækken, men har haft fuld fart på i pokalen:

Kildemosens BK – B1909: 1-6

B1909 – B1913: 7-6

Kerteminde BK – B1909: 3-7

Et hold, der både scorer masser af mål – og lukker en del ind. Det kan godt lugte af en åben og underholdende kamp.

Læs også...  Kom til Højskoledag i Christianskirken

GÅET GLIP AF .. ?