Et halvt århundrede er gået, siden de stod spændte i kirken som unge konfirmander. Søndag den 12. april, blev tiden skruet 50 år tilbage og det gjorde den da årgangen fra 1976 mødtes til en festlig guldkonfirmation i Vester Sottrup Kirke.
Dagen startede med en højtidelig gudstjeneste, hvor præsten læste navnene op på dagens guldkonfirmander, der var bænket på de forreste rækker – præcis som for 50 år siden. Herefter blev der stillet op til det traditionelle fællesbillede ved alteret, inden turen gik videre mod kysten, skriver Svend Schütt på vegne af guldkonfirmanderne.
Minder og udsigt over Als Fjord Festlighederne fortsatte på Ballebro Kro, hvor de 21 fremmødte jubilarer nød en frokost med udsigt over Als Fjord. Under overskriften ’En festlig dag i mindernes tegn’ blev der delt utallige historier fra de fem årtier, der er gået, siden de forlod kirken i 1976.
“Det er med stor glæde, at vi kan samles så mange efter et halvt århundrede,” lyder det fra festudvalget, der har stået for planlægningen af jubilæet.
Dagen bød på et varmt samvær, hvor de gamle bånd blev genopfrisket, og de mange minder blev fejret i de smukke rammer ved vandet
Deltagerliste for Guldkonfirmationen 1976-2026: Anette Lei, Bent Staugaard, Birgit Damsgaard, Birgit Lyck, Bo Iversen, Finn Davidsen, Gitte Johansen, Gitte Nomanni, Hanne Jørgensen, Helle Viftrup Hansen, Jane Jensen, Jette Sørensen, Joan Jürgensen, Kirsten Andersen, Kurt Meyhoff, Kurt Pedersen, Merete Fog Jensen, Metha Solvang, Niels Møller, Svend Schütt og Vita Knudsen.


